Vælg de bedste frugttræer i haven

Frugttræer og frugtbuske er noget af det bedste ved en god have. Når man har hus og have, så er det hit for både voksne og børn, at spise frugter fra egen have. Ikke nok med at det er hyggeligere, så er det også billigere, da man ikke behøver at købe udenlandske frugter i den nærmeste dagligvarebutik. Desuden så pryder frugtræer også dejligt i de danske haver, fordi der om foråret kommer de fineste, velduftende blomster på træet. Så ikke nok med at du får spiselige frugter ud af det, som kan bruges til kager, marmelader, drikkelse og mere til, så er de altså også flotte i enhver have.

Det kræver lidt undersøgelser, at udvælge det rette træ

Hvis du har en have, som du gerne vil pryde med skønne frugttræer, så er det bare om at komme igang. Men først, så skal man lige udvælge, hvilke slags frugttræer man foretrækker. For man kan, medmindre man har flere tusinder hektar land, ikke vælge alle frugttræer, der findes. Derfor skal du undersøge, hvilke frugttræer der bedst fungerer i det danske klima, og naturligvis, hvilke frugter i selv foretrækker i husstanden.

Vælg et træ ud fra smag, og behag

Når du skal plante et frugttræ i din have, så skal du finde ud af, hvilken sort det skal være. Det kan for eksempel være æbletræ, pæretræ, blommetræ eller måske kirsebærtræt. Dog skal du også tænke over, hvor store de forskellige træsorter bliver. For hvis du har en lille have, så vil det måske se lidt tosset ud, med et kæmpe æbletræ. Dertil skal man også lige undersøge de forskellige frugttræers pasningskrav, og plante det, det rigtig sted i haven, hvor træet får det rette forhold for at kunne trives bedste muligt.

Har du plads til frugttræer i haven?

Det er ikke bare lige, at plante et frugttræ i haven. Et frugttræ kræver plads, og det kræver de rette vindforhold og vejrforhold. Næsten de fleste frugttræer trives bedst i rolige vindforhold, det vil sige, læ, så det skal helst ikke stå alt for udsat. Dertil kan frugttræer også godt lide sol. Men hvis du ikke har de rette forhold, eller pladsen, men inderligt ønsker et frugttræ, så finde der også træer, som kan dyrkes i krukker på terrassen eller i forhaven. Du kan overveje et fint citrontræ, oliventræ, eller måske et appelsintræ. Hvis blot træerne står i en stor beholder, så kan de sagtens vokse sig større og trives i rigtig mange år.