Spar penge når du handler ind

Når vi handler, så er det noget de fleste af os, gerne vil have overstået hurtigt. Men alligevel ender vi med at købe mere end vi har brug for, fordi vi let bliver fristet. Vi formår at fortælle os selv, at vi har brug for noget, fordi det måske er smart, billigt eller spændende. Det giver en kort glæde inden i, og færre penge på kontoen. 

Hvis man i forvejen har et stramt budget, er det især vigtigt, at der ikke kommer nogle nips naps ting ned i kurven, for selv en lille ting, kan gøre en stor forskel i et stramt budget. Herunder kan du få tips til at spare penge når du handler. 

Lav en liste
Lav en liste hjemmefra, om det er på en seddel eller telefonen, er ligegyldigt. Planlæg gerne varerne, så det passer med ruten rundt i butikken. Så behøver du ikke at rende fra den ene ende og tilbage igen. Normalt er grøntsager og frugt det første man støder på, derfor bør det stå først på listen. Køb kun det der står på listen, og finder du noget du føler du har brug for, så spørg dig selv, om du virkelig har brug for det lige nu? Og står det på listen? Nej. 

Handle ind én gang om ugen
Jo flere gange du handler om ugen, jo flere gange udsætter du dig selv for fristelser. Derfor er det en god ide at du laver en liste og fx handler ind om søndagen eller mandagen, så der er til hele ugen. Når man så sidder og laver madplanerne, så kan man sørge for at bruge samme fødevare til flere retter, så man undgår at smide mad ud. 

Hav kontanter med
Hvis du er god til at købe noget der ikke står på listen alligevel, så handl med kontanter. På den måde, så sikre du dig, at der ikke er råd til at købe noget der ikke står på listen. Ingen af os har lyst til at stå ved kassen, og risikere at man ikke har penge nok. 

Handl aldrig på tom mave
Hvis vi handler på tom mave, bliver vi hurtigt fristet til at købe noget at spise eller drikke. Alt synes lækkert når man er sulten, og derfor er det noget unødvendigt der ryger ned i kurven. Måske er det usundt, hvilket især ikke er godt, hvis man prøver at holde vægten. En god måde er også at have noget i munden, fx. En Gajol, tyggegummi eller spis en snack i bilen inden du går ind og handler.