Annonce

Sponseret indlæg

5. juli 2021

Hvorfor holder vi egentlig fastelavn?

De fleste kender formeneligt godt den festlige begivenhed, fastelavn. Men hvorfor klæder vi os ud, slår katten af tønden og spiser de fantastiske fastelavnsboller? Fastelavn er faktisk en rigtig gammel begivenhed, som stammer helt tilbage til middelalderen.

De flotte klæder

På mange måder minder fastelavn i middelalderen, om den fastelavn som vi kender til i dag. Vi har selvfølgelig ændret på nogle af tingene i takt med, at samfundet har udviklet sig. Men ligesom i dag, så klædte man sig også ud i middelalderen. Dengang trådte gårdkarlene op på deres heste, og red rundt til de andre gårde, iført i flotte klæder. Når de ankom til de andre gårde, stod den på et festligt måltid.

I dag vil man formeneligt ikke støde på en gårdkarl på sin høje hest. Men i stedet for ser man børn i flotte kostumer gå fra dør til dør og rasle. Hvis dit barn står og mangler udklædning til fastelavn kan Frost udklædning være en rigtig god løsning.

Den sorte kat

Denne skik har udviklet sig en hel del siden middelalderen – heldigvis! For over 1000 år siden, besad befolkningen nemlig den overtro, at man kunne rense byen for pest, hvis man ofrede en sort kat. Man ændrede det efterfølgende til at ofringen skulle forgå med en levende kat inde i tønden. Heldigvis kan vi den dag i dag, nøjes med at klister en papir kat på tønden. Så delen med katten, har vi på en måde stadig beholdt – også selvom vi er undsluppet pestens plager.

Og i stedet for at der er en kat i tønden, er der nu mange lækkerier! Det er da helt klart en win-win situation!

Velsmagende fastelavnsboller

De velsmagende fastelavnsboller er heller ikke kommet til ved tilfældighed. Faktisk betyder fastelavn aftenen før fasten. Aftenen før fasten spiste man fantastisk mad, så som hvidt brød. Det hvide brød er i dag, det vi anser som fastelavnsboller. Det velsmagende brød var fantastisk, fordi dagen efter startede fasten nemlig. Fasten stod på i 50 dage, hvor det kun var tilladt at spise fisk, grovbrød og grød. Den 50. dag er markeret som Jesus opstandelse – med andre ord, påskemorgen. Herefter var det igen tilladt at spise, hvad man gerne vil.

Så fastelavn er altså ikke en nyere begivenhed, og ligner på mange punkter fastelavn i middelalderen – i hvert fald med alle de sjove ting. Mange børn elsker alt ved fastelavn, men især delen hvor de skal klæde sig ud.